Jeg hjælper ledere i barer, restauranter, hoteller og natklubber, der ønsker en tæt sparringspartner, når ansvaret bliver tungt og alt lander hos dem.
Du vil stå med færre medarbejdere der falder fra, værktøj til svære samtaler, mindre uro i teamet og mere struktur, så både driften og dine KPI’er hænger bedre sammen.
Jeg startede selv som opvasker i REKOM på en afterskibar og stod ét år senere med ansvaret for samme bar og 70 medarbejdere. Siden har jeg arbejdet med ledelse, drift og undervisning i Danmark, Norge, Finland og England, senest på Søpavillonen med ansvar for 100+ medarbejdere.
Jeg kender branchen indefra.
KPI’er, ugemøder, ejere, medarbejdere, personalemøder og sygemeldinger. Jeg kender tempoet, og jeg ved hvor hurtigt fejl kan mærkes, når du leder mennesker i Hospitality.
I mange år har jeg selv stået midt i weekender, ekstra åbningsdage, nattevagter, vagtplaner, oplæring, myndighedskrav og medarbejdere, der stoppede lige efter de var lært op.
Jeg giver ikke teori, du selv skal oversætte bagefter. Jeg giver dig konkrete greb, du kan bruge direkte i din drift.
Jeg tror ikke på pæne ledelsesord uden handling.
Jeg tror på, at god ledelse skal kunne mærkes på gulvet, i teamet og i driften.
Det får du hos mig
En der kender Hospitality indefra
Konkrete greb til drift, mennesker og svære situationer
Sparring der kan bruges med det samme
Hvis du er leder i Hospitality og har brug for en sparringspartner, der forstår presset, tempoet og virkeligheden i branchen, så er du landet det rigtige sted.