Du er blevet opsagt. Find ro, retning og mening i dit næste karrierekapitel
En opsigelse kan være et chok, men det er også starten på noget nyt. Hos GoCoach står du ikke alene. Denne side er en guide til outplacement: Hvad det er, hvad et forløb indeholder, og hvordan du selv kan bede om det. Men vigtigst af alt: Hvordan du lander sikkert, finder fodfæste og lægger planen for din næste karriere med udgangspunkt i dine styrker, frem for i det, der gik galt.

Travlhed er ikke det samme som retning
Beskeden kom måske på et møde, der var sat i kalenderen uden emne. Måske var den ventet. Det ændrer sjældent meget på, hvordan det føles bagefter.
En opsigelse rammer mere end indkomsten. Den rammer rutinen, identiteten og fornemmelsen af, hvad du er værd på en arbejdsplads.
De fleste reagerer ved at gå i gang med det samme. Opdatere CV'et. Søge bredt. Sige ja til det første, der ligner noget.
Det er forståeligt. Men travlhed er ikke det samme som retning. Og en opsigelse har det med at få dig til at glemme præcis det, du har mest brug for lige nu: hvad du faktisk er god til.
Det vigtigste spørgsmål er derfor ikke "hvordan finder jeg hurtigst et nyt job". Det er "hvad er jeg bedst til - og hvad skal det næste bygges op om".
Det er præcis det, outplacement er bygget til at hjælpe med.
Hvad er outplacement?
Gitte Maria var hurtig til at afkode min situation – eminent godt. Hun fangede mine pointer og behov, og bragte gode spørgsmål og metoder i spil. Det satte mange goder tanker i gang og en indledende forståelse for, hvad der trigger min usikkerhed. Jeg føler det er der, jeg for alvor kan rykkes for at nå målstregen.
Outplacement er et struktureret forløb, der hjælper en opsagt medarbejder godt videre i arbejdslivet. Det dækker typisk personlig sparring, afklaring af styrker og retning, hjælp til CV og ansøgning, træning i jobsamtaler og en plan for det næste skridt.
Traditionelt er outplacement noget, arbejdsgiveren betaler for som en del af en fratrædelse. Et klassisk forløb hos en større udbyder koster typisk mellem 12.000 og 40.000 kr. pr. medarbejder.
Men outplacement er ikke kun for dem, der får en pakke med fra arbejdsgiveren. Står du selv med opsigelsen - uden et forløb betalt af din tidligere arbejdsplads - kan du tage de samme greb i brug på egen hånd.
Det kræver ikke et stort, fastlagt program. Det kræver først og fremmest, at du får fat i, hvad du kan, før du går i gang med at søge.
Når man er opsagt og usikker på, hvad næste job er – og hvornår der kommer afklaring på det – trigger det en stribe naturlige spørgsmål og bekymringer om fremtiden, som ingen bør stå alene med. I et outplacementforløb flytter vi hurtigt fokus fra tabet af det gamle job til potentialet i det næste kapitel. Nye muligheder giver oprejst pande og forkorter vejen til succes.
Hvad indeholder et outplacement-forløb?
Jeg kom uden forventninger og uden at vide noget om Outplacement. Jeg tager meget med mig – en brugbar tilgang til hele processen… som vil spare mig for en masse tid, men også for en masse nederlag.
Et forløb ser forskelligt ud fra person til person. Men de fleste består af nogle af de samme dele:
- Bearbejdning af opsigelsen. Før du kan se fremad, skal du have fordøjet det, der lige er sket. Det er normalt at have brug for det - også selvom du "godt vidste, det ville ske".
- Afklaring af dine styrker og din retning. Hvad er du faktisk god til, og hvornår gør du dit bedste arbejde? Det er her, et forløb adskiller sig fra ren jobsøgning. Det handler om at vælge ud fra det, du kan - ikke bare at søge det, der er ledigt.
- CV, LinkedIn og ansøgning. Hjælp til at præsentere dine styrker, så de er til at få øje på - og til at tale om en opsigelse på en måde, der ikke trækker dig ned.
- Træning i jobsamtaler. At øve de svære spørgsmål, så de ikke fanger dig uforberedt - og så du kan sætte ord på, hvad du bringer med.
- Netværk og jobsøgningsstrategi. De fleste job besættes uden et opslag. En plan for, hvordan du kommer i spil dér, hvor dine styrker passer ind, betyder mere end antallet af ansøgninger.
Pointen er ikke at gøre alt på én gang. Det er at have nogen at tænke højt sammen med, så du ikke skal navigere det hele alene.
Sådan beder du selv om et outplacement-forløb
Mange tror, at outplacement er noget, man enten får tilbudt eller ikke får. Men en fratrædelse er en forhandling - og et outplacement-forløb er et af de punkter, der kan ligge på bordet, ved siden af opsigelsesvarsel, fritstilling og en god reference.
Du har ikke krav på outplacement. Men du kan bede om det. Og overraskende ofte er svaret ja - fordi det koster arbejdsgiveren mindre, end de fleste tror, og fordi de fleste gerne vil skilles pænt.
Et par ting, der gør det lettere at få et ja:
- Spørg, før du skriver under. Tag det op som en del af fratrædelsessamtalen, mens aftalen stadig er åben og godviljen er størst. Når underskriften er på plads, er forhandlingen slut.
- Gør det til et fælles ønske. "Jeg vil gerne slutte ordentligt og komme godt videre - vil I støtte et forløb som en del af min fratrædelse?" Det er svært at sige nej til, og det beskytter også arbejdsgiverens omdømme. I mindre brancher taler folk sammen.
- Bed konkret og fleksibelt. Et coaching-budget eller et bestemt antal sessioner er lettere at sige ja til end en dyr, fastlåst pakke. Det er en mindre regning - og udgiften kan trækkes fra som en driftsomkostning.
- Få det skrevet ind i aftalen. Et mundtligt ja forsvinder let. Bed om, at forløbet - eller beløbet - står i fratrædelsesaftalen.
Siger de nej, eller er beløbet mindre end et klassisk forløb, kan du stadig komme godt fra start. Med en coach, du selv vælger og betaler pr. session, rækker selv et lille budget langt.
Derfor starter et godt forløb med at finde retning og mening
Det første skridt efter en opsigelse handler om at lande i chokket og få ro på situationen. Derfor starter et godt forløb med at finde retning og mening i det næste kapitel af dit arbejdsliv - og give dig en coach, så du ikke står alene med det.
Når roen har lagt sig, bringer vi dine styrker i spil. Et styrkebaseret forløb vender den måde, de fleste tænker om en opsigelse på. I stedet for at dvæle ved, hvad der gik galt, eller hvad du skal blive bedre til, bygger vi videre på det, du allerede er god til.
Det lyder enkelt. Men lige efter en opsigelse kan det være svært at se klart selv. Tvivlen fylder, og det er let at lede efter fejlen hos sig selv. Derfor betyder det ekstra meget at få sat ord på det, du rent faktisk kan - helt konkret og med eksempler.
Når dine styrker bliver tydelige, bliver resten af rejsen lettere. Du finder ud af, hvilke job der reelt passer til dig, og du lærer at fortælle om dig selv til en jobsamtale uden at sælge en version, du ikke kan stå inde for. Du leder ikke længere bare efter "et job" - du leder efter det rigtige.
Vores coaches arbejder med styrker ud fra anerkendte metoder. Det vigtigste er dog ikke metoden i sig selv, men at du har en professionel makker ved din side til at få øje på det potentiale, der kan være svært at se i mørket.
Hvad er forskellen?
Outplacement, jobcoaching eller karrierecoaching?
Outplacement, jobcoaching, karrierecoaching og karriererådgivning bruges ofte i flæng, og forskellen er mindre vigtig end at finde den rette person. Men kort fortalt:
- Outplacement
- er knyttet til en opsigelse. Fokus er på at komme godt videre efter et job, der er slut.
- Jobcoaching
- handler bredt om at finde og lande det næste job.
- Karrierecoaching
- zoomer ud: hvilken retning skal arbejdslivet have på længere sigt.
Hvad du selv kan gøre lige nu
- 1
Giv det et øjeblik
Du behøver ikke have en plan i næste uge. De første dage må gerne gå med at lande.
- 2
Få overblik over det praktiske
Opsigelsesvarsel, feriepenge, eventuel fritstilling - og om du skal melde dig ledig i a-kassen for at undgå karensdage.
- 3
Skriv ned, hvad du var god til
Hvilke opgaver gav energi? Hvad kom kolleger til dig for? Det er råmaterialet til at vælge rigtigt næste gang.
- 4
Vent med at søge bredt
Det føles produktivt, men en målrettet søgning, der bygger på dine styrker, slår spredt hagl næsten altid.
- 5
Tal med nogen
Et netværk, en a-kasse - eller en coach, hvis du vil have struktur på processen.
Sådan arbejder GoCoach med outplacement
En god outplacement-coach starter ikke med dit CV. Hun starter med at kortlægge, hvad du allerede er god til - konkret og med eksempler - så du ved, hvad dit næste skridt skal bygges op om.
På GoCoach finder du screenede coaches med erfaring i opsigelser, karriereskifte og jobsøgning. Du ser profil, baggrund og pris på den enkelte coach, før du booker. Du vælger selv hvem du vil arbejde med.
De fleste kommer i gang inden for en uge.
Ingen overraskelser undervejs
- Du vælger din coach
- Se profil, baggrund og pris, før du beslutter dig. Ingen tildeling.
- Frit coach-skift efter første session
- Passer kemien ikke, finder du en anden. Det koster ingenting at skifte.
- Hurtigt i gang
- De fleste booker en første samtale inden for samme uge.
- Fuld fortrolighed
- Hvad du taler med din coach om, bliver mellem jer.
Erfaringer
Andre, der har stået samme sted
"Tak for en yderst “mind blowing” session😉 Du får 5 ud 5 for at sætte tingene op på en ny måde at anskue tingene på. Det kræver en mindset ændring af kaliber. Det var mere og bedre jeg forventede. Jeg kom med et materiale, som jeg selv syntes var ret godt – og så vendte du nærmest det hele 180 grader 😊 Det var lidt irriterende – sagt med et glimt i øjet – men jeg er virkelig taknemmelig for det nu. For du fik mig til at stoppe op og finde ind til det, der faktisk er mig, i stedet for bare at lave endnu en klassisk kompetencepakke. Og det kan mærkes i materialet nu. Det føles mere ægte, mere fokuseret og meget mere som mig."
"Jobsamtale veloverstået. Jeg gik benhårdt efter strategien, vi lavede, og fokuserede på tryghed, anerkendelse og connection. Det virkede SÅ vildt!"
"Jeg står klart stærkere i dag, både i min profil, mine ansøgninger og i min egen forståelse af, hvor jeg skaber værdi. Alt i alt et forløb med høj kvalitet og stor værdi, som jeg klart vil anbefale."
Sådan kommer du i gang
- 1
Se coaches
Med erfaring i karriere og opsigelse.
- 2
Vælg den, der passer dig
Ud fra profil, pris og speciale.
- 3
Book en første samtale
Og mærk efter, om kemien er der.
- 4
Fortsæt i dit tempo
Én session ad gangen, så længe det giver mening.
Ofte stillede spørgsmål om outplacement
Hvad koster outplacement?
Et klassisk forløb købt af en arbejdsgiver ligger typisk mellem 12.000 og 40.000 kr. Vælger du selv en coach via GoCoach, betaler du kun pr. session. Prisen står på den enkelte coachs profil, før du booker.
Skal min arbejdsgiver betale, før jeg kan få et forløb?
Nej. Outplacement tilbydes ofte gennem arbejdsgiveren, men du kan også selv finde en coach og betale for de sessioner, du har brug for.
Kan jeg selv bede om et forløb, hvis det ikke bliver tilbudt?
Ja. Du har ikke krav på outplacement, men du kan bede om det som en del af din fratrædelse - helst før du skriver under. For mange arbejdsgivere er det en lille udgift, der beskytter deres omdømme, så svaret er oftere ja, end folk tror.
Hvor hurtigt kan jeg komme i gang?
Ofte samme uge. Du vælger en coach og booker en første samtale, når det passer dig.
Hvad vil det sige, at et forløb er styrkebaseret?
At det starter med, hvad du er god til, i stedet for hvad der gik galt. Når dine styrker er tydelige, bliver det lettere at vælge den rigtige retning og fortælle om dig selv i en jobsamtale. Coaches arbejder med styrker på forskellige måder - det vigtigste er, at nogen hjælper dig med at se det, der er svært at få øje på selv.
Hvad hvis kemien ikke passer med min coach?
Så skifter du - uden ekstra omkostning. Den rigtige relation er hele pointen, og den første samtale er til for at finde ud af, om den er der.
Er det fortroligt?
Ja. Hvad du taler med din coach om, bliver mellem jer.
Er coaching det samme som terapi?
Nej. Coaching ser fremad og handler om retning og handling. Står du et sted, hvor du har brug for behandling - for eksempel ved alvorlig stress - er det vigtigere at få den rette hjælp først.
Hvad hvis jeg ikke ved, om jeg overhovedet vil have en coach?
Så er det helt fint at læse med, bruge listen herover på egen hånd og vende tilbage, hvis du får brug for det. Der er ingen forpligtelse.