Vi er en familie, der bygger den platform, vi selv gerne ville have haft

GoCoach er stiftet af Pernille, Mikkel og Aske - mor, far og søn. Ingen venturekapital. Ingen eksterne investorer. Bare tre mennesker, der er meget optaget af coaching, teknologi og at lave tingene ordentligt.

Pernille, Mikkel og Aske – GoCoachs Founders

Vores histore - kort fortalt

Session ApS stiftet

Pernille, Aske og Mikkel satte sig sammen og begyndte at bygge en platform for kurateret erhvervscoaching. Ingen ansatte, ingen eksterne penge - bare en idé og en masse weekender.

Session går live

Efter et år med intens udvikling kom de første klienter på platformen. Feedbacken var god. Vi fortsatte.

Teamet vokser

Vi fik selskab af to udviklere fra Ukraine og Pakistan, og en canadier kom til på marketing-siden. Pludselig var vi et globalt hold.

Familien bliver lidt større

Vores ukrainske programmør flyttede til Danmark og boede seks måneder hos Pernille og Mikkel. Vi tager ordet familievirksomhed ret bogstaveligt.

Founder to Leader

Vi blev platformsleverandør på Founder to Leader-programmet på Copenhagen School of Entrepreneurship.

Platform i Ukraine

Vi stillede platformen gratis til rådighed for Polyteknisk Universitet i Poltava, der hjælper veteraner med online terapi.

GoCoach.dk lanceres

Vi gik i luften med GoCoach - en åben markedsplads for coaching, bygget på den platform, vi har perfektioneret i fem år. Vi glæder os til at se hvor det bringer os hen.

Det startede omkring et køkkenbord

I 2020 sad vi omkring køkkenbordet og talte om det, vi havde talt om hele året: at coaching burde være tilgængeligt for flere.

Pernille havde coachet ledere i to årtier og skrevet bøger om styrkebaseret ledelse. Aske byggede platforme. Mikkel havde været med til at skalere Tradeshift globalt. Vi satte os for at bygge noget, vi selv ville bruge. Fem år senere har vi faciliteret over 2.000 sessioner, samarbejder med 200 coaches og har hjulpet klienter i over 20 lande. Vi er stadig 100% selvfinansierede (bootstrappede) - ingen eksterne investorer, ingen pres for at jagte vækst på bekostning af kvalitet. Og vi er stadig den samme familie omkring det samme køkkenbord. Der er bare røget en del flere kopper kaffe ned.

Mikkel, Pernille og Aske
Ødegården
Mikkel Hippe Brun at TechBBQ

Fem år, tusindvis af sessioner

Vi kan godt lide tal, men det vigtigste er, hvad der står bag dem: mennesker, der har fået hjælp.

2.000+

Gennemførte sessioner

Hver eneste har været en samtale, der har flyttet nogen.

200

Kvalitetssikrede coaches

Alle med formel coach-uddannelse eller dokumenteret erfaring. Ikke alle, der søger, kommer på.

9,3 / 10

Kundetilfredshed

Den gennemsnitlige score, vores klienter giver os efter deres sessioner.

Sådan gør vi tingene

Tre ting, vi holder fast i

Vi er en lille familievirksomhed. Det betyder, at vi kan gøre tingene, som vi synes, de bør gøres.

Ordentlighed frem for alt
Vi lover ikke fuld kalender og guldrandede garantier. Vi gør vores bedste, vi er ærlige om det, vi ikke ved, og vi behandler både coaches og klienter, som vi selv gerne vil behandles.
Kvalitet over skala
Vi kunne lukke alle ind - det ville være lettere. Men vi optager kun coaches, vi selv ville booke en session hos. Det gør katalog-bladringen lidt kortere for dig.
Ingen binding, ingen skjulte gebyrer
Du betaler kun, når der sker noget. Er du ikke tilfreds efter første session? Vi giver pengene tilbage eller finder en ny coach. Så simpelt er det.

Må vi ringe til dig?

Indtast dit telefonnummer, så ringer vi dig op til en gratis og uforpligtende samtale. Vi hjælper dig med at afklare dine behov og finde den helt rette coach for dig

Eller ring til os på +45 70 60 50 15 i hverdage mellem 9-17.
Læs vores privatlivspolitik.

Hurtig opfølgning

Vi kontakter dig inden for den næste time for en uforpligtende samtale

Sikker og fortroligt

Dine oplysninger behandles fortroligt