GoCoach LogoGoCoach
Sådan fungerer detVores coachesFor coaches
Log indKom i gang
GoCoach LogoGoCoach
Sådan fungerer detVores coachesFor coaches
Log ind
Logo

Den enkle vej til den rette coach.

Firma

  • For coaches
  • Blog

Juridisk

  • Privatlivspolitik

© 2026 GoCoach ApS, Nørrebrogade 20, 1 Sal, 2200 København N

Drevet af Session ApS · CVR: 41309172

Fortryd din aftale her (fortrydelsesret)

GoCoach LogoGoCoach
Sådan fungerer detVores coachesFor coaches
Log indKom i gang
GoCoach LogoGoCoach
Sådan fungerer detVores coachesFor coaches
Log ind
K

Kim Hafjall

Executive Coach & Leadership Advisor

Kim Hafjall

Executive Coach & Leadership Advisor
Danmark

Fokusområder

Feedback
Teamudvikling
Svære samtaler
Onboarding i nyt job / ny rolle
Lederskab
Multi-kulturel forståelse
Lederudvikling
Ledelsesdilemmaer
Stakeholder Management
Forandringer og transformation

Hvad jeg tilbyder og lidt om mig

Hvad jeg tilbyder og lidt om mig

Når ledelse ikke har et enkelt svar

Ledelse bliver sjældent vanskelig, fordi du mangler endnu en model. Ofte handler det om at skabe klarhed i en kompleks situation, hvor forventningerne er modsatrettede, og svaret ikke er oplagt.

Jeg arbejder primært med ambitiøse mellemledere, seniorledere og topledere, som ønsker et fortroligt rum til at tænke højt, blive udfordret og omsætte refleksion til handling.

Vi kan bl.a. arbejde med:
• En ny eller større lederrolle
• Strategisk klarhed, prioritering og beslutninger
• Forandringer, relationer og vanskelige samtaler
• Ledelse på tværs af kulturer og forventninger
• Lederidentitet, gennemslagskraft og bæredygtighed

Min tilgang

Min tilgang kombinerer coaching, sparring og – når det er relevant – mentoring. Jeg tror ikke på én standardopskrift, for mennesker og situationer er forskellige.

Nogle gange har du mest brug for spørgsmål, der hjælper dig med at se situationen klarere. Andre gange kan et ærligt perspektiv fra én, der selv har stået med ledelsesansvaret, åbne noget nyt. Jeg skifter bevidst mellem rollerne uden at overtage dine beslutninger.

Jeg udfordrer dine antagelser og hjælper dig med at se både dine intentioner og den virkning, andre faktisk oplever.

Min baggrund

Jeg er uddannet økonom (cand.polit.) og har mere end 25 års erhvervserfaring, heraf 15 år i internationale lederroller som CFO og General Manager. Jeg har ledet gennem transformation, vækst og kulturel kompleksitet.

Jeg har arbejdet med mennesker fra omkring 80 nationaliteter og kender den virkelighed, hvor beslutninger skal træffes, relationer håndteres, og ledere ikke altid har et neutralt sted at tænke.

Jeg er uddannet executive coach fra Henley Business School, ICF-akkrediteret og DiSC-certificeret. Jeg har også skrevet Vertical Development og udviklet mit eget lederudviklingsforløb.

Hvis du søger en erfaren coach og sparringspartner, der både kan støtte og udfordre dig, begynder vi med en uforpligtende samtale om, hvad du står i – og om kemien er rigtig.

Link til LinkedIn-profil
https://www.linkedin.com/in/kim-hafjall/
Referencer

Gratis kemisession

Er du i tvivl? Lad os tage en kort snak på 15 min. og mærke, om kemien passer.

Book gratis kemisession

3 pakker · fra 6.250 kr.

Har du et spørgsmål først?

Send Kim en besked og få et svar pr. e-mail, før du beslutter.

Verificeret coach|Sikker betaling

Alle priser er inkl. moms

Kims pakker

Vælg et løbende forløb eller prøv en enkelt session ørst.

Prøv en session

Executive coaching og sparring – enkeltsession

1 session60 min pr. session

En fokuseret og fortrolig samtale for dig, der står med et konkret ledelsesdilemma, en vigtig beslutning eller en situation, hvor du har brug for at tænke højt med en erfaren sparringspartner. Vi tager udgangspunkt i din virkelighed og det, du ønsker at gå fra samtalen med. Afhængigt af dit behov kombinerer jeg coaching med sparring, relevante perspektiver og erfaring fra mine egne roller som international CFO og General Manager. Samtalen kan eksempelvis handle om en ny lederrolle, en vanskelig relation, stakeholder management, forandringer, teamdynamik eller tværkulturel ledelse. Målet er større klarhed og et konkret næste skridt – ikke et standardsvar.

6.250 kr.
Book session
Forløb

Executive coachingforløb – 6 sessioner

6 sessioner60 min pr. session

Et individuelt og fortroligt udviklingsforløb for ambitiøse mellemledere, seniorledere og topledere, der ønsker at udvikle deres lederskab med afsæt i deres virkelige udfordringer – ikke en standardmodel. I begyndelsen af forløbet afstemmer vi, hvad du især ønsker at udvikle eller stå stærkere i. Det giver forløbet en retning, men ikke en fastlåst plan. De konkrete temaer vælger vi løbende ud fra det, der er mest relevant i din ledelsesvirkelighed – også når nye eller uventede udfordringer opstår mellem sessionerne. Over seks sessioner arbejder vi både med det, der fylder her og nu, og med de mønstre, relationer og valg, der ligger bag. Forløbet tilpasses dig og kan eksempelvis fokusere på: • Din lederrolle og personlige gennemslagskraft • Strategiske prioriteringer og beslutninger • Stakeholder management og svære samtaler • Ledelse gennem forandring og transformation • Teamledelse og tværkulturel kompleksitet Min tilgang kombinerer coaching, sparring og mentoring afhængigt af situationen. Jeg bidrager med perspektiver fra min egen internationale erfaring som CFO og General Manager, når det skaber værdi. Men pointen er ikke at fortælle dig, hvad jeg ville have gjort. Det er at hjælpe dig med at se situationen klarere og træffe mere bevidste valg om, hvordan du vil lede den. Hver samtale forbinder refleksion med konkrete handlinger, som du kan afprøve i praksis.

35.000 kr.
Køb forløb
Forløb

Executive Transition – stærk start i en ny seniorrolle

6 sessioner90 min pr. session

En ny seniorrolle er en vigtig overgang. Du skal forstå organisationen og kulturen, opbygge troværdighed og stærke relationer – samtidig med at du forventes at skabe retning og resultater. Dette individuelle forløb hjælper dig med at lande sikkert, blive effektiv hurtigere og skabe et stærkt fundament for langsigtet succes. Forløbet kan købes privat, men er især udviklet som en virksomhedsfinansieret investering i seniorledere, der træder ind i en ny eller større rolle – nationalt eller internationalt. Til dig som leder Du får et fortroligt rum til at tænke højt, forstå din nye kontekst og navigere i de dilemmaer, der naturligt opstår undervejs. Vi arbejder med både de aktuelle udfordringer og det lederskab, du ønsker at stå for. Målet er, at du hurtigere finder fodfæste, skaber værdi og får din karriere til at udvikle sig i den ønskede retning. Til jer som virksomhed En stærk overgang øger sandsynligheden for, at den nye leder bliver integreret hurtigt, træffer gode beslutninger og opbygger de relationer, der er afgørende for succes. Selv gode onboardingprogrammer og buddyordninger kan sjældent tilbyde det fortrolige rum og den erfarne, eksterne sparring, som en ny seniorleder kan have brug for. Forløbet supplerer den interne onboarding og reducerer risikoen for dyre fejlvurderinger, tabt momentum eller en leder, der ikke lander godt og derfor forlader organisationen igen. Når en seniorleder bliver effektiv og værdiskabende blot få måneder tidligere, kan investeringen hurtigt tjene sig hjem. Forløbets fokus Forløbet tilpasses den konkrete rolle, organisation og situation og kan blandt andet omfatte: Afklaring af mandat, forventninger og succeskriterier Forståelse af organisationens kultur og uformelle dynamikker Opbygning af relationer til centrale interessenter Balancen mellem at lytte, lære og skabe tidlig effekt Kommunikation, gennemslagskraft og strategiske beslutninger En bæredygtig plan for langsigtet succes i rollen Sådan foregår forløbet Forløbet består af seks sessioner på 90 minutter og begynder ideelt cirka en måned før tiltrædelsen. Herfra følger vi lederen gennem de første seks måneder i rollen. Både rytme og indhold tilpasses den konkrete situation og de udfordringer, der opstår undervejs. Min tilgang kombinerer coaching, sparring og mentoring. Jeg inddrager relevante perspektiver fra min egen internationale erfaring som CFO og General Manager, når det skaber værdi. Forløbet omfatter desuden min forberedelse på virksomheden, markedet og lederens kontekst samt mulighed for kort sparring mellem sessionerne ved presserende transitionsrelaterede spørgsmål. Inden forløbet tager vi en gratis og uforpligtende samtale på 30 minutter. Her taler vi om rollen, organisationen og de vigtigste forventninger og udfordringer – og vurderer, om forløbet og kemien er det rigtige match.

62.500 kr.
Køb forløb
Logo

Den enkle vej til den rette coach.

Sider

  • Introvert
  • Karrierecoaching
  • Stress
  • Outplacement
  • Parterapi og parcoaching

Firma

  • For coaches
  • Om os
  • Blog

Juridisk

  • Privatlivspolitik

© 2026 GoCoach ApS, Nørrebrogade 20, 1 Sal, 2200 København N

Drevet af Session ApS · CVR: 41309172

Fortryd din aftale her (fortrydelsesret)