Alle priser er inkl. moms
Gennemse vores nøje udvalgte profiler. Filtrer efter fokusområde og sprog for at finde et godt match til det, du har brug for.
Ved du ikke, hvem du skal vælge?
Hjælp mig med at vælgeAlle priser er inkl. moms
Viser 19-24 af 49
Jeg hjælper ledere og specialister med at skabe større klarhed, retning og gennemslagskraft i deres arbejdsliv – særligt i perioder med forandring, øgede krav eller vigtige beslutninger.
Hammer Coaching bygger på et solidt menneskekendskab kombineret med en stærk forretningsforståelse. Med mere end 15 års erfaring fra ledende, kommercielle og operationelle roller i det private erhvervsliv arbejder jeg i dag med executive coaching, karriereudvikling og ledelsesudvikling.
Jeg er uddannet cand.merc., Coach & Facilitator samt diplom i erhvervspsykolog og har arbejdet på tværs af flere brancher – blandt andet IT, digitalisering, retail, energi og engineering. Derudover har jeg erfaring med executive search og rekruttering af ledere og specialister, hvilket giver mig en dyb forståelse for organisationer, markedet og de krav, mange ledere står i.
Jeg kombinerer coaching, erhvervspsykologi og erfaring fra executive search til at hjælpe ledere og specialister med at træffe stærkere karriere- og ledelsesbeslutninger og stå tydeligere i deres rolle.
Min tilgang er både personlig og resultatorienteret. Jeg arbejder med at skabe dybere indsigt i styrker, motivation og mønstre – samtidig med at vi omsætter refleksion til konkrete handlinger og beslutninger.
Jeg er certificeret i Hogan, Saville og Lumina Spark og anvender bl.a. assessments til at skabe øget selvindsigt, udvikling og et stærkere beslutningsgrundlag.
Jeg er kendt for en professionel, empatisk og resultatskabende tilgang, hvor fokus altid er på at skabe udvikling, der både giver mening for den enkelte og værdi i organisationen.
Jeg arbejder særligt med:
Karriereafklaring og næste skridt i arbejdslivet
Outplacement og støtte i job- og rolleovergange
Stresshåndtering og opbygning af mental robusthed
Ledelsesudvikling og styrkelse af personligt lederskab
Mit mål er at hjælpe mennesker med at stå stærkere i sig selv, få klarhed over deres retning og skabe en karriere, der både giver mening og resultater.
Måske ser dit liv fint ud udefra. Du passer dit arbejde, din familie og alle dem, der har brug for dig. Men indeni tegner der sig et andet billede. Du overtænker. Du siger ja, når du mener nej. Du reagerer på andres forventninger – og bagefter kan du næsten se dig selv ryste på hovedet ad dig selv.
Du ved godt, at noget må ændres. Men du kan ikke få et klart overblik over, hvad det er, der holder dig fast.
Og det er netop her, min tilgang skiller sig ud.
Jeg hjælper dig med at få øje på de mønstre og skjulte overbevisninger, der styrer dine valg, dine relationer og dine reaktioner – ofte før du selv kan se dem. Du får et nyt perspektiv på det, du længe har tumlet med, og vi går til kernen i stedet for at slukke brande på overfladen.
Du behøver ikke bruge år på at analysere din barndom eller tænke dig til en løsning. Min tilgang er målrettet, konkret og bygget til at skabe tydelige forandringer – på relativt få sessioner.
Med en PhD i neurovidenskab forener jeg min videnskabelige ballast med specialiserede metoder til transformation og mange års erfaring med at spotte og ændre de mønstre, der holder mennesker fast.
Målet er ikke, at du skal blive en anden.
Det er, at du igen kan se dig selv klart. Lytte til dig selv. Mærke efter, hvad du faktisk vil – sige nej uden dårlig samvittighed, trække tydelige grænser, føle dit eget værd og skabe en mere rolig balance i dine relationer.
Du behøver ikke finde vejen alene. Nogle gange har du bare brug for en, der kan se det, du ikke selv kan se lige nu.
Er du glad for naturen? Drømmer du om et arbejdsliv med god energi, livgivende ledelse og balance?
Som vandrecoach inviterer jeg dig til vandrende samtaler i naturen. Vi kan vandre sammen - eller i hver sin skov med hinanden i ørene.
Vandrecoaching er en unik metode, som jeg har udviklet gennem rigtig mange år som ledelsescoach. Når vi vandrer i naturen åbner der sig nye livgivende muligheder. Undervejs inddrager vi naturens elementer i den coachende samtale. Derved får samtalen form alt efter hvor du er i dit liv. Naturen giver dig mulighederne - du kan gribe dem - og arbejde videre med dem gennem coachingsessionerne.
Et forløb med vandrecoaching er en livgivende udviklingsrejse for dig som søger nye måder at åben for dine muligheder i livet.
Vandrecoaching er et naturligt sted at starte hvis du er:
fastlåst i dit arbejdsliv
trænger til en ny metode
trænger til noget mere livgivende - uden helt at kunne forklare hvordan
hellere vil gå "side om side" end sidde i et face-to-face møde
Gerne vil arbejde mere strategisk med regenerativ og livgivende ledelse
Vandrecoaching er et forløb på 3 coachingsessioner a´1.5-2 timer
Vi vandrer fysisk sammen i en skov på Fyn (ved Odense). Alternativt kan vi vandre med hinanden i ørene i hver sin skov.
Jeg tilbyder ACT-baseret coaching til mennesker, der ønsker at skabe klarhed, retning og psykologisk fleksibilitet i deres liv – også når livet opleves svært, komplekst eller fastlåst.
ACT (Acceptance and Commitment Therapy) er en evidensbaseret tilgang inden for moderne kognitiv adfærdsterapi, som har et særligt fokus på at hjælpe mennesker med at håndtere tanker og følelser på en mere hensigtsmæssig måde, samtidig med at de bevæger sig i retning af det, der virkelig betyder noget for dem. I stedet for at bruge energi på at bekæmpe eller kontrollere ubehagelige indre tilstande arbejder vi med at ændre relationen til dem. Det betyder, at du kan begynde at handle mere frit og værdibaseret – også når tvivl, bekymring eller usikkerhed er til stede.
Mange mennesker oplever, at de sidder fast i indre kampe: tankemylder, selvkritik, bekymringer eller følelser, som de forsøger at undgå eller kontrollere. Problemet er, at disse strategier ofte virker kortvarigt, men på længere sigt fastholder os i det, vi gerne vil væk fra. ACT-baseret coaching hjælper dig med at opdage disse mønstre og udvikle nye måder at forholde dig til dem på, så du kan skabe bevægelse i dit liv.
I vores arbejde sammen vil vi typisk have fokus på tre centrale områder:
For det første arbejder vi med accept og psykologisk fleksibilitet – evnen til at være med det, der er, uden at blive styret af det.
For det andet arbejder vi med klarhed omkring dine værdier – hvad er vigtigt for dig som menneske, og hvilken retning ønsker du at bevæge dig i?
For det tredje arbejder vi med engageret handling – hvordan du konkret kan tage skridt i retning af det liv, du ønsker, også når det føles udfordrende.
ACT giver dig redskaber til at leve et rigt og meningsfuldt liv – med hele spektret af menneskelige erfaringer.
Jeg har mere end 30 års erfaring som psykolog og har gennem hele min karriere arbejdet med mennesker i udvikling og forandring. Jeg er autoriseret psykolog, specialistgodkendt i psykoterapi og supervision samt godkendt ACT Trainer. Jeg har arbejdet både i primærsfæren og i privat praksis og underviser og superviserer fagpersoner inden for det kognitive og ACT-baserede felt.
Denne erfaring betyder, at jeg ikke alene arbejder med metoder, men også med det menneskelige møde. Coaching hos mig er ikke en standardiseret proces, men en samarbejdsbaseret undersøgelse af, hvad der er vigtigt for dig, og hvad der står i vejen. Jeg lægger vægt på en tryg, respektfuld og samtidig ærlig dialog, hvor der er plads til både refleksion og handling.
ACT-baseret coaching kan være relevant for dig, hvis du eksempelvis oplever stress, bekymring, selvkritik, tvivl eller manglende retning. Det kan også være relevant, hvis du fungerer godt på overfladen, men savner mening, engagement eller en tydelig forankring i det, der virkelig betyder noget for dig.
Målet er ikke, at du skal blive en anden person, men at du i højere grad kan leve som den, du allerede er – med større frihed, fleksibilitet og retning.
Hvis du ønsker en tilgang, der er både evidensbaseret, praktisk anvendelig og dybt forankret i mange års erfaring med menneskelig udvikling, kan ACT-baseret coaching være et stærkt valg.
Jeg brænder for at hjælpe virksomheder med at lykkes med salg og skabe resultater, der gør en forskel. Med over 20 års erfaring har jeg lært, hvad der virker – og lige så vigtigt, hvad der ikke gør. Min tilgang er praktisk, målrettet og skræddersyet til den enkelte virksomhed. Jeg tilbyder workshops, 1:1 sparring, DISC-analyser og VIP-forløb. Fællesnævneren er at hjælpe virksomheder med at opbygge stærke pipelines, styrke deres salgskompetencer og skabe varige relationer med kunder.